Tråden fra Betty Sophie Davidsen
til Mette Davidsen-Nielsen


Betty Sophie Davidsen
Farmor Betty

Min sønderjyske farmor blev aldrig helt forenet med Danmark

En af mine tidligste erindringer...

...er at sidde på pulpiturets gulv og betragte min farmors flittige fødder på orgelpedalerne. Hun skiftede til særlige sko, når hun spillede. Også hendes sprog lød anderledes. Rigsdansk med tyske toner. Ikke sønderjysk, selv om landsdelens skæbne også var hendes.

Betty Sophie Nielsen (født Davidsen) var organist i Vester Sottrup Kirke, hvor min farfar, Laurids, var præst. Jeg tilbragte en del tid i præstegården i slutningen af 60’erne, mens mine unge forældre havde travlt med deres københavnerliv.

Min farmor blev født i 1910 og døde i 2003. Hun spillede klaver for ’de gamle’, som hun kaldte de andre beboere på plejehjemmet, til det sidste. Hendes stamina var af en særlig støbning.

Der hænger stadig et studenterbillede af Betty på Haderslev Katedralskole, hvor min fætter Knud i dag underviser. Jeg tænker en del på min farmor i denne tid. Det gør jeg altid, når studenterne springer ud, for hendes hue var – som så meget andet i hendes liv – en kraftpræstation.

Men i år tænker jeg mest på Betty på grund af fortællingen om »et grænseland, der skulle gå så gruelig meget igennem«, som det hedder i Lars Mikkelsens introspeak til DR’s fine serie om genforeningen.

Genforeningen er også fortællingen om min farmor. Bettys far, Ditlev Davidsen, var søn af smeden i Bredebro. Ditlev var spinkel og uegnet til at overtage smedjen. I stedet blev han undervist i latin af præsten. Som 10-årig blev han optaget på Katedralskolen i Haderslev og måtte derfor flytte på pensionat.

Kasseret på grund af dårlig hørelse

Ditlev blev senere uddannet til retssekretær. Da det tyske retsvæsen fandt ud af, at han var dansksindet, blev han flyttet syd for Ejderen og igen forflyttet til Rendsborg, hvor han blev gift med holstenske Martha Kähler. Her blev Betty født. Derefter flyttede familien videre til Schwarzenbech, hvor Betty med stor glæde gik i den strenge tyske skole. Arbejdsdisciplinen lærte hun måske der.

Ved krigens udbrud i 1914 blev Ditlev indkaldt til session, men kasseret på grund af dårlig hørelse. I 1917 blev han genindkaldt efter de massive mennesketab på Vestfronten. Da Ditlev henviste til, at han stadig var meget tunghør, svarede stabslægen, at han ville blive sendt til artilleriet, med begrundelsen: »Die Kanonen können Sie gewiss hören. Abtreten, Herr Davidsen«. At min oldefar ikke var blandt de 5.000 faldne sønderjyder på Vestfronten, skyldes sikkert, at han som artillerist var placeret bag kamplinjerne.

For 100 år siden drog Ditlev hjem til Bredebro for at deltage i genforeningsafstemningen. Da han beherskede både tysk og dansk skriftligt såvel som mundtligt, endte han som tingbogsfører i Haderslev.

Og på hjemmefronten var min oldefar en tunghør hustyran, der tugtede Betty med preussisk pression.

Min farmor var 10 år i 1920, da familien Davidsen kom til Haderslev. Det var ikke nogen nem overgang, for midt i genforeningen følte Betty sig mere tysk end dansk. Men kvik og energisk, som hun var, lærte hun dansk så hurtigt, at hun fik en flidspræmie og blev flyttet til Katedralskolen.

Ud over sin tyske skolegang var den periode, min farmor talte om med størst begejstring, at blive immatrikuleret ved Københavns Universitet med fagene tysk og musik. På pensionatet, hvor Betty boede, mødte hun Laurids Nielsen, der læste teologi og også var fra den sydlige del af Jylland.

Helt håbløs i et køkken

Betty nåede kun at tage filosofikum, før de blev gift. Som 22-årig blev hun præstekone i Arrild i Midtsønderjylland. Her måtte hun øve sig på klaveret i smug, for det blev betragtet som syndigt i det indremissionske sogn, at hun spillede Beethoven og Mendelssohn.

I Østsønderjylland, hvor Laurids fik embede i 1940, blev det mere muntert. Her stiftede Betty Sang- og Musikforeningen Sundeved. Listen med kunstnere og orkestre, det lykkedes hende at sætte på plakaten, er imponerende.

Betty var håbløs i et køkken og bød aldrig på sønderjysk kaffebord med mindst syv bløde og mindst syv sprøde kager, hvilket ellers ville have gjort livet som præstekone noget nemmere.

Til gengæld blev hun både organist og statsprøvet musikpædagog. Betty holdt sin sidste elevkoncert ved musikskolen i Nordborg som 80-årig. For som hun ofte citerede Goethe for: »Wer immer strebend sich bemüht, den können wir erlösen« – stræben kunne efter farmors mening frelse.

Der blev bygget en bemærkelsesværdig bro mellem kulturer ved afstemningen i 1920. Men helt forenet med Danmark blev Betty nok aldrig.


Mette Davidsen-Nielsen

1965 -


Mette Davidsen Nielsen
Mette Davidsen-Nielsen

Kulturredaktør på Politiken. Tidligere administrerende direktør for Dagbladet Information og har som kanalchef været med til at starte DR2. Uddannet cand. comm. fra RUC og har været tildelt Det Journalistiske Fellowship ved Center for Journalistik, SDU.