Tråden fra Hansigne Lorenzen
til Ruth Lorenzen


Hansigne Lorenzen

1870 i Bådsbøl Ballum – 1952 i Bådsbøl Ballum


Hansigne Lorenzen
Hansigne Lorenzen

Hansigne Lorenzen er min ”Svigeroldemor”.

Da jeg blev gift med Christian blev jeg vel også i familie med hans oldemor, og vores fælles søn er tipoldebarn af denne markante dame, som havde mod og vilje, der rakte langt ud over sin egen tid.

Hansigne var datter af førstelæreren ved Bådsbøl Skole, og hjemmet var præget af en levende danskhed, som havde svære betingelser under det preusiske styre. Det resulterede i at faderen blev påbudt at søge sin afsked i 1890. Samme år giftede Hansigne sig med Hans Lorenzen, som var 2.lærer på skolen, og de blev 1.lærerpar. Fra 1891-1903 fik de 5 børn.

Forfatterskab

Allerede i 1905 udgav Hansigne sin første roman ”Der kæmper et Folk”, og i de kommende år ”Der stander en Strid” og ”Saa lægges den Sæd”. Alle et forsvar for dansk folkelighed og kultur, som hun følte var stærkt truet. Af hensyn til mandens stilling blev de skrevet under pseudonymet Svend Tange.

Ægteparret var en torn i øjet på det preusiske styre, for heller ikke Hans Lorenzen kunne indordne sig, og blev i 1809 beordret forflyttet till Ditmarsken, hvilket han nægtede. Han sagde sin stilling op, og købte den Gård i Bådsbøl, som senere blev kendt som Lorenzens Gård.

Lorenzens Gård
Lorenzens Gård

Få dage efter udbruddet af 1. verdenskrig blev parret sammen med andre sortlistede personer arresteret og interneret kortvarigt i Flensborg.

Da afstemningen blev bekendgjort skrev Hansigne i 1919 ”Arveguld” under eget navn.

I dag er forfatterskabet stort set glemt og betragtes som lidt sentimental litteratur.

Kniplinger

Hansignes arbejde for at bevare kniplehåndværket, som frem til ca 1800 havde været en egnstradition og for mange kvinder en indtægt, havde større kulturel værdi. Hansigne indledte en indsats for at opspore, indsamle og rekonstruere de gamle typiske mønstre. Desuden fik hun mange ældre kniplersker til at genoptage fremstillingen af Tønderkniplinger.

1. verdenskrig satte en stopper for arbejdet, men det blev genoptaget efter genforeningen. 14.7 1920 gæstede kongeparret Lorenzens Gård, og i 1921 blev Dronning Alexandrine protektrice for det nyoprettede ”Tønderske Kniplingsdepot”. I 1936 fik Hansigne Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. Den yngste datter Cathrine videreførte moderens arbejde og oprettede en knipleskole.

Lorenzens Gård
Hansigne Lorenzen

Indtil 2017 kunne historien om slægten opleves på Lorenzens Gård med efterkommere som guider hvert år i juli.

Gården blev solgt i 2019.



Ruth Lorenzen

1954 i Bådsbøl Ballum -



Ruth Lorenzen
Ruth Lorenzen

Barndom

Som stor skolepige i 60´erne kom jeg tit forbi Lorenzens gård, da den lå på ruten mellem mit og min bedste venindes hjem. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde bemærkede nogen aktivitet dér, og jeg kendte kun beboerne af omtale. Og ellers kendte vi jo nok de fleste i Bådsbøl Ballum.

Efter Hansigne Lorenzens død i 1952 boede den yngste datter Kathrine – kaldet Titte - på gården. Om hende fortaltes, at hun efter en ulykke med sin hest var blevet invalid, og derfor var ugift!

Der blev afholdt kulturelle arrangementer med sang og oplæsning af Hansignes digte. Somme tider medvirkede en operasanger – Edi Laider, som også boede i Bådsbøl. Finkultur mente de fleste vist.

Og så var der knipleundervisning. På vores skoleskema var der hverken grænselandshistorie, poesi eller knipling, så det gik hen over hovedet på os dengang.

Jeg blev fru Lorenzen

Da jeg blev gift med Christian i 1994 sneg Hansigne Lorenzen sig ind i vores bryllupstale. Det var bestemt ikke med Christians velsignelse, men præsten gjorde det sikkert i en god mening for at fremhæve de stærke historiske, kulturelle og kreative gener. Christian havde et anstrengt forhold til den gren af familien, og syntes, at både Hansigne og Titte var både stramtandede og noget selvoptagne. Sjovt nok benytter han i dag enhver lejlighed til at fortælle sine tilhørere hvad det vil sige at være ”stram” gift.

Kulturliv på gården

Kægager - herfra vor verden går
Klægager - herfra vor verden går

I juli måned, når Lorenzens Gård åbnede for gæster kom jeg nu på vagtplanen, som i årenes løb blev stadig vanskeligere at få til at nå sammen. Da antallet af gæster samtidig var faldende, var der tid til at sætte mig ind i slægtens historie. I en del år sad jeg i skolebestyrelsen i Ballum, og fik foranlediget, at skolebørnene besøgte stedet.

Da vi senere fik travlt med vore egne gæster her på Klægager, blev fortællingen et omdrejningspunkt. Stedets, egnens og slægtens historie er blevet vores hjertesag og den røde tråd i vores virke. Når vi f.eks. serverer smagsprøver på Sønderjysk Kaffebord serveres der i de fine samlekopper sammen med den kulturhistoriske baggrund og et digt på sønderjysk.

100-årsdagen fejres fra 14. juli 2020

På Klægager markeres 100-års dagen for kongeparrets besøg i Ballum med arrangementet: "Kongen kommer". Med bevarede effekter fra kongebesøget og overleverede fortællinger, vil vi indrette en kongestue med aktiviteter både på dagen og resten af 2020.

Arrangementet er støttet af bl.a. Den Nordslesvigske Kvindeforening. Hansigne Lorenzens søster, Hanne, spillede her en vigtig rolle.